Italienske fuldkornsboller

Italienske fuldkornsboller

Opskrift på luftige italienske fuldkornsboller. De italienske boller er lavet med tørgær, durummel, fuldkornshvedemel og almindelig hvedemel. Melblandingen gør bollerne helt fantastiske. Bollerne er gode som frokostboller, tilbehør til suppe, til fødselsdag og lignende. Smager skønt med pålæg. Uhmmm!

Italienske fuldkornsboller
Forfatter: 
Mængde: 9-12 stk.
 
Ingredienser
  • 1 pose tørgær (eller 50g gær)
  • 500ml lunkent vand (40 grader)
  • 2spsk olivenolie
  • 1spsk sukker
  • 2spsk groft salt
  • 300g durummel
  • 200g fuldkornshvedemel (eller anden grov mel)
  • 350g hvedemel
Instruktioner
  1. Bruger du tørgær, så bland tørgæren med durummel og fuldkornsmel først - bruger du i stedet almindelig gær, så opløs denne i den lunkne vand.
  2. Bland vand, olie, sukker og salt sammen og rør sammen. Rør durummel og fuldkornsmel i blandingen og rør sammen. Derefter tilsættes hvedemelen lidt efter lidt til dejen.
  3. Ælt dejen grundigt (gerne på maskine) i 5-10 minutter til den er elastisk. Den må gerne klistre let, men ikke hænge fast.
  4. Form dejen i mellemstore kugler (alt efter hvor store og mange boller, der ønskes). Sæt bollerne på en bradepande med bagepapir, put et klæde over og lad dem hæve i 1-2 timer.
  5. Pensel evt. bollerne med æg eller drys lidt durummel over inden de kommer i ovnen. Bages i en 225 grader varm ovn i 10-15 minutter - bank dem på bunden - de skal lyde hule når de er færdige.
Næringsindhold pr. 100g
Kilojoule / Kalorier: 912 kJ/218 Kcal Fedt: 3,3 Kulhydrater: 40 Protein: 7,0

 

Slip for køen i supermarkedet, og få leveret friske ingredienser og dagligvarer direkte hjem til dig

 

1 Comment

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål