Hjemmelavet chokoladeis med orangesmag

Hjemmelavet chokoladeis med orangesmag

Cremet og fyldig hjemmelavet chokoladeis med orangesmag. Den smager himmelsk. Gør dig selv en tjeneste; Lav denne is!  Selv jeg, der ikke er så vild med chokolade, kunne ikke stoppe med, at spise den. Jeg kan varmt anbefale dig at købe en ismaskine, hvis du vil lave hjemmelavet is.

Chokoladeis med orangesmag
Mængde: cirka 1,5 liter is
 
Ingredienser
  • 200g mørk chokolade med orangesmag
  • 100g mørk chokolade finthakket (70% chokolade)
  • 125g sukker
  • 400ml sødmælk
  • 350ml piskefløde
  • 1 vaniljestang
  • 4 past. æggeblommer
Instruktioner
  1. Smelt orangechokoladen over vandbad. Varm fløde, mælk, kornene fra vaniljestangen og den tomme vaniljestang op til kogepunktet. Pisk æggeblommerne og sukkeret luftigt og cremet i en skål (æggesnaps). Fjern den tomme vaniljestang og pisk den varme mælke/flødemasse i æggesnapsen og tilsæt den smeltede chokolade. Varm cremen op over vandbad og pisk til den begynder at tykne lidt. Sæt chokolademassen i køleskabet til afkøling og vent til den er HELT køleskabskold. Du kan evt. sætte skålen i et isbad i køleskabet, da det så går lidt hurtigere.
  2. Det er YDERST vigtigt, at du lader den færdige masse køle HELT af i køleskabet inden du smider det på maskinen. Ellers opnår du aldrig den rigtige konsistens.
  3. Kør massen på ismaskine (ca. 30 min. på ismaskine med kompressor). Når isen næsten er kørt færdig, tilsættes de sidste 100g hakket chokolade. Isen vil her være spiseklar og blød. Ønsker du isen mere hård i konsistensen, skal den i fryseren en times tid.
Næringsindhold pr. 100g
Kilojoule / Kalorier: ? kJ/? Kcal Fedt: ? Kulhydrater: ? Protein: ?

 

Slip for køen i supermarkedet, og få leveret friske ingredienser og dagligvarer direkte hjem til dig

 

3 Comments

  • Den tager lidt tid at lave, men den er klart det hele værd! 🙂 Jeg er ikke til chokoladeis, men den her kunne jeg virkelig bare spise i en uendelighed. Den smager fantastisk, og er ikke for fed i smagen.

    • Synes ikke det tog lang tid 🙂

  • Hej
    Har lige lavet chokolade cremen og den står nu i køleskabet. Er så spændt på her i aften når jeg skal prøve min første ismaskine om det bliver som jeg har forestillet mig. Jeg har altid bare lavet is uden med ismaskine, men tænkte, nu måtte jeg prøve sådan en og det blev så denne her opskrift som du har lagt på herinde. Den ser jo lækker ud og jeg elsker orangechokolade og bare chokolade for den sags skyld 🙂

Skriv et svar til Line Annuller svar