Cremet jordskokkesuppe med ristet kalkunbacon
Author: Line
Ingredienser
  • Jordskokkesuppe
  • 300g jordskokker
  • 200g løg
  • 250g kartofler
  • 8dl hønsebouillon
  • 2,5dl Milda 4%
  • Kalkunbacon i strimler/tern
  • Lidt citronsaft
  • Muskatnød, peber og salt
  • Jordskokkechips
  • 1-2stk jordskokker
  • Rapsolie
  • Salt
Instruktioner
  1. Jordskokkesuppe
  2. Skræl jordskokkerne og kartofler og pil løget. Det hele skæres i rimelige stykker.
  3. Steg jordskokker, kartofler og løg i en varm gryde med lidt olie. Når det er ristet lidt tilsættes 8dl hønsebouillon. Lad suppen simre i 20 minutter og tilsæt herefter Milda og lidt revet muskatnød. Lad suppen simre yderligere et par minutter indtil alt er mørt. Blend suppen med en stavblender og smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
  4. Skær kalkunbacon i skriver eller tern og rist på en varm pande til det er sprødt. Server med kalkunbacon på toppen og et godt stykke brød.
  5. Jordskokkechips
  6. Vask jordskokkerne godt og skær i ekstremt tynde skiver - brug gerne et mandolinjern eller en kartoffelskræller.
  7. Læg jordskokkerne i vand i mindst en time for at fjerne stivelsen - det gør dem mere sprøde og ensfarvede. Vandet skal skiftes et par gange undervejs.
  8. Tag jordskokkerne op af vandet, og dup dem tørre med et viskestykke. Put skiverne i en pose med lidt olie og vend godt rundt. Anret i ét lag på en bageplade med bagepapir og stil i en forvarmet ovn på 200 grader i 15-20 minutter eller til de er gyldne. Drys med salt.
Recipe by Furca at http://furca.dk/suppe/jordskokkesuppe-med-kalkunbacon/