Amerikanske pandekager med chokolade
Author: Line
Ingredienser
  • 4dl kærnemælk
  • 1 æg
  • 250g hvedemel
  • 2tsk sukker
  • 1tsk vanillesukker
  • 1tsk natron
  • ½ tsk salt
  • Chokoladeknapper (Jeg brugte 67% Madagascar chokolade fra Callebaut)
  • Smør til stegning
  • Ahornsirup til servering
Instruktioner
  1. Pisk æg og kærnemælk sammen i en stor skål. Tag en mindre skål og bland alle de tørre ingredienser sammen (Hvedemel, sukker, vanillesukker, natron og salt). Hvis du laver pandekagerne uden chokolade, kan du med fordel tilsætte en lille smule kanel til dejen - det giver en rigtig god smag.
  2. Hæld de tørre ingredienser over i de våde lidt efter lidt, mens du pisker det sammen. Lad dejen stå og trække et par minutter til den begynder at boble let.
  3. Varm en pande op til medium varme med en lille smule smør. Hvis du skal lave pandekager med chokolade vil jeg anbefale, at du bruger en keramisk pande, da der ellers er risiko for, at chokoladen brænder fast på panden.
  4. Når panden er varm tilsætter du cirka 1/3 (0,33) dl dej på panden pr. pandekage - på en stor pande kan jeg have 3 små pandekager ad gangen. Spred dejen lidt ud, så pandekagerne ikke er helt så tykke - de hæver lidt, så de skal nok blive godt "puffy".
  5. Spred chokoladeknapperne ud på pandekagerne og brug en gaffel til at presse dem ned i pandekagerne, så de dækkes af dej. Hvis du ikke presser dem ned, vil chokoladen brænde på og smage bitter, når du vender pandekagen. Når pandekagerne begynder at boble, vender du dem. Det sker efter cirka 2 minutter.
  6. Server pandekagerne med en lækker ahornsirup, smør eller med pølser og bacon. Pandekagerne er perfekte til både dessert eller som amerikansk brunch.
  7. Pandekagerne kan sagtens fryses - lun dem gerne lidt i en ovn inden servering.
Recipe by Furca at http://furca.dk/bagvaerk/amerikanske-pandekager-med-chokolade/