Hurtig pastaret med hvidløg og chili
Author: Line
Ingredienser
  • 500g kyllingfilet skåret i strimler
  • 1 squash skåret i tern
  • 2 peberfrugter skåret i strimler (jeg bruger 3 snackpeber)
  • 1 bakke Champignon skåret i kvarte
  • 1 karton Mornaysauce 5% (500 ml)
  • 1 bakke cherrytomater skåret i halve (eller en ½ bakke alm. tomater skåret i tern)
  • 1 helt hvidløg, presset
  • 1 stor håndfuld frisk basilikum, hakket
  • 1-2 røde chili
  • Salt og peber
  • Evt. lidt jævner
  • Tilbehør
  • Frisk grov pasta
  • Godt brød
Instruktioner
  1. Klargør alle grøntsagerne - skær det hele ud i tern og strimler og sæt det til side i en skål. Tomaterne stilles i en skål alene, da de ikke skal i retten på samme tid som de andre grøntsager.
  2. Varm en gryde op med vand og kog pastaen efter anvisning.
  3. Sæt en wok eller sauterpande over blus og skru op på fuld varme. Krydr kyllingen med salt og peber og svits i den varme pande til næsten gennemstegt. Tilsæt derefter alle grøntsagerne på nær tomaterne og svits igennem indtil de begynder at svinde lidt ind - det tager omkring 5 minutter.
  4. Tilsæt tomaterne og giv retten et par minutter.
  5. Tilsæt de hakkede chili og halvdelen af hvidløget. Rør godt rundt.
  6. Tilsæt mornaysauce og rør lidt rundt i retten.
  7. Til sidst tilsættes resten af hvidløget og det hakkede basilikum. Smag retten til med lidt salt og lad den komme op at koge. Jævn evt. saucen, hvis den er for tynd.
  8. Servér med frisk pasta og et godt brød.
Recipe by Furca at http://furca.dk/fjerkrae/hurtig-pastaret-med-hvidloeg-og-chili/