Nutella Cupcakes
Author: Line
Ingredienser
  • Muffins
  • 250g Hvedemel
  • 125g Sukker
  • 1 tsk Salt
  • 1 tsk Natron
  • Vaniljesukker lavet af en vaniljestang
  • 50g Usødet kakao
  • 1,25 dl. Sødmælk
  • 1 dl Flydende margarine
  • 2,5 dl A38
  • 1 Æg
  • Swiss Buttercream
  • 5 Past. æggehvider
  • 1 cup/225g Sukker
  • 1 Vaniljestang
  • Nutella efter smag
  • 1 knivspids salt
  • 450g Blødt usaltet smør (Lurpak er den bedste)
  • Tilbehør
  • Nutella til fyld
  • Hakkede hasselnødder
  • Chokoladechips (eller revet chokolade)
Instruktioner
  1. Muffins
  2. Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn.
  3. Tag det usaltede smør ud af køleskabet, så den kan nå at blive blød.
  4. Bland de tørre ingredienser godt sammen i en stor skål. Bruger du køkkenmaskine, så er det i skålen til denne, at du blander de tørre ingredienser.
  5. Bland de våde ingredienser godt sammen i en anden skål.
  6. Hæld de våde ingredienser over i de tørre og vend dejen forsigtigt sammen til alt det tørre er våd. Du må endelig ikke piske, da dette fjerner luften fra dine muffins.
  7. Put papirforme i en aluform. Jeg bruger altid aluforme, da de sørger for, at dejen hæver mere ens op. Hæld dejen i papirsformene næsten op til toppen.
  8. Bag ved 180 grader i 20-25 min. Alt efter størrelse på kagerne. Tjek kagerne undervejs med en strikkepind, gaffel eller lign. – sidder der dej derpå er kagerne ikke færdige.
  9. Når kagerne er færdige så tag dem ud af ovnen og stil dem til afkøling.
  10. Swiss Buttercream Meringue
  11. Start med, at tørre alle dine redskaber af i eddike. Dette medvirker stivere pisket æggehvider. Al påvirkning som vand, fedt, snavs osv. Vil gøre æggehviderne umulige at piske stive nok.
  12. Tag kornene ud af vaniljestangen og bland med noget af sukkeret så kornene er godt fordelt og ikke klumper.
  13. Hæld sukker, vaniljesukker, salt og æggehvider i en varmefast skål (jeg bruger metalskålen fra min køkkenmaskine) og sæt skålen over vandbad og tænd for blusset.
  14. Pisk med en elpisker i marengsen over vandbadet indtil sukkeret er HELT opløst. Kør lidt marengs mellem fingrene of mærk efter sukkerkorn – det er vigtigt alt sukkeret er FULDT opløst.
  15. Når sukkeret er opløst og marengsen er varm (tager omkring 10 min.), så fjerner du skålen med marengs var vandbadet og pisker videre indtil marengsen er afkølet og helt stiv. Det tager cirka 15-20 min., så det er en god ide, at bruge sin køkkenmaskine med piskeris for ikke at få ondt i armen og brændt sin elpisker af (jeg taler af erfaring). Jeg har vedhæftet et billede i tråden af, hvor stiv marengsen skal være.
  16. Når marengsen er fuldstændig afkølet og fast tilsættes smørret lidt efter lidt, mens du pisker videre. Bruger du køkkenmaskine skal du nu skifte over til din k-spade. Din buttercream vil på et tidspunkt blive meget flydende og skille, men du skal bare piske videre – den samler sig igen efter noget tid.
  17. Når din Buttercream har samlet sig, og er blevet glat og flot i overfladen kan du tilsætte Nutella. Tilsæt lidt ad gangen og smag til.
  18. Afslutning
  19. Start med at udhul dine muffins. Jeg bruger en kernehusudstikker, men du kan også bare trykke et hul i midten med en finger eller lign..
  20. Put Nutella i en sprøjtepose og udfyld hullet i dine muffins med nutella.
  21. Put din Swiss Buttercream i en anden sprøjtepose med en blomstetyl eller rund tyl og sprøjt i ønsket mønster på dine muffins.
  22. Hak hasselnødderne og drys over dine cupcakes. Drys med chokoladechips eller revet chokolade.
Recipe by Furca at http://furca.dk/kager/nutella-cupcakes/