Chokoladeis med orangesmag
Ingredienser
  • 200g mørk chokolade med orangesmag
  • 100g mørk chokolade finthakket (70% chokolade)
  • 125g sukker
  • 400ml sødmælk
  • 350ml piskefløde
  • 1 vaniljestang
  • 4 past. æggeblommer
Instruktioner
  1. Smelt orangechokoladen over vandbad. Varm fløde, mælk, kornene fra vaniljestangen og den tomme vaniljestang op til kogepunktet. Pisk æggeblommerne og sukkeret luftigt og cremet i en skål (æggesnaps). Fjern den tomme vaniljestang og pisk den varme mælke/flødemasse i æggesnapsen og tilsæt den smeltede chokolade. Varm cremen op over vandbad og pisk til den begynder at tykne lidt. Sæt chokolademassen i køleskabet til afkøling og vent til den er HELT køleskabskold. Du kan evt. sætte skålen i et isbad i køleskabet, da det så går lidt hurtigere.
  2. Det er YDERST vigtigt, at du lader den færdige masse køle HELT af i køleskabet inden du smider det på maskinen. Ellers opnår du aldrig den rigtige konsistens.
  3. Kør massen på ismaskine (ca. 30 min. på ismaskine med kompressor). Når isen næsten er kørt færdig, tilsættes de sidste 100g hakket chokolade. Isen vil her være spiseklar og blød. Ønsker du isen mere hård i konsistensen, skal den i fryseren en times tid.
Calories: ? kJ/? Kcal Fat: ? Protein: ?
Recipe by Furca at http://furca.dk/dessert/chokoladeis-med-orangesmag/