Lakselasagne med filodej

Lakselasagne med filodej

En lidt anderledes måde, at servere lasagne på kan være i små miniformater og med filodej i stedet for pasta! De er ekstremt lækre med laks, men kan også laves med almindelig kødsauce. Denne lakselasagne smager helt formidabelt. Lakselasagnerne kan bruges både som forret og som en del af en hovedret.

Filodej kan købes i alle supermarkeder. Du finder det typisk i frostafdelingen ved brød.

Lakselasagne med filodej
 
Ingredienser
  • 200g røget laks
  • 2 plader filodej skåret i 24 små stykker (ca. 9x9 cm)
  • 3dl mælk
  • 20g flydende margarine
  • 20g mel
  • 1 håndfuld spinat optøet og drænet
  • 2 store kugler mozzarella
  • Salt, peber og muskatnød
Instruktioner
  1. Lad filodejen optø i køleskabet i 4-6 timer.
  2. Riv de to mozerella-kugler på et rivejern og læg til side i en skål.
  3. Lav en opbagt sauce af margerine, mel og mælk; Smelt margarinen, tilsæt melet, og rør rundt. Tilsæt mælken og rør rundt til saucen får den rette konsistens. Tilsæt ca. en håndfuld revet ost og smelt den i den varme sauce. Herefter tilsættes spinaten. Er saucen for tyk, kan der tilsættes mere mælk. Saucen skal være godt tyk, så pas på ikke, at få den for våd. Smag til med salt, peber og lidt muskatnød.
  4. Tag en aluminium muffinform og læg et stykke filodej i bunden af hvert hul i formen. Put et tyndt lag sauce i bunden, derefter et lille stykke laks og så lidt af det revne ost. Læg et nyt lag filodej på toppen og start forfra - sauce, laks og ost. Du kan evt. lægge et lag mere, hvis du har plads til det i din form.
  5. Put lasagnerne i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min.. Ønskes filodejen mere sprød, kan man give dem lidt ekstra tid.
Næringsindhold pr. 100g
Kilojoule / Kalorier: ? kJ/? Kcal Fedt: ? Kulhydrater: ? Protein: ?

 

Slip for køen i supermarkedet, og få leveret friske ingredienser og dagligvarer direkte hjem til dig

 

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål