Hjemmelavet pitabrød med marineret kylling

Hjemmelavet pitabrød med marineret kylling

Lækre og sunde hjemmelavede pitabrød med marinerede kyllingstykker og lækker simpel hjemmelavet hvidløgsdressing. Pitabrødene kan laves i forvejen og fryses ned, så du altid har lækre pitabrød lige ved hånden.

Hjemmelavet pitabrød med marineret kylling og hvidløgsdressing
Forfatter: 
Mængde: 10 stk.
 
Ingredienser
  • Pitabrød
  • 25g gær
  • 3dl lunkent vand
  • ½tsk sukker
  • 50g grahamsmel
  • 50g fuldkornshvedemel
  • 350g hvedemel
  • Hvidløgsdressing
  • 200g Creme Fraiche 9%
  • 20g Let mayonaise
  • 1fed hvidløg
  • 3tsk frossen hakket persille
  • salt og friskkværnet peber
  • Andet
  • 500g kyllingfilet
  • 1 brev taco eller anden krydderiblanding
  • 2-3spsk A38 eller anden neutral yoghurt
  • Salat
  • Tomater
  • Agurk
  • Peberfrugt
  • Rødløg
  • Majs
Instruktioner
  1. Pitabrød
  2. Rør gæren ud i 3dl lunkent vand. Tilsæt derefter sukker, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og rør massen sammen. Læg et viskestykke over og lad dejen stå i 15 minutter. Derefter tilsættes salt og hvedemel lidt efter lidt, indtil dejen er fast nok til, at den kan æltes. Ælt dejen ensartet, læg den i en skål med viskestykke over, og lad den hæve i 30 minutter. Tænd ovnen på 250 grader. Tag dejen ud på et bord, og ælt den hurtigt igennem. Derefter skæres den i 10 store stykker, der formes til boller og rulles flade med en bagerulle. Beklæd 2 bradepander med bagepapir og drys lidt mel på pladerne. Læg brødene på bagepladerne, læg viskestykke over og lad hæve i endnu 15-30 min.. (i mellemtiden kan kyllingen marineres og grøntsagerne kan gøres klar til pita).
  3. Bag pitabrødene i den varme ovn i ca. 8-10 minutter til de er gyldne.
  4. Hvidløgsdressing
  5. Bland creme fraiche og mayonaisen sammen og rør godt sammen. Derefter smages dressingen til med presset hvidløg, persille, salt og peber.
  6. Marineret kylling
  7. Skær kyllingfileterne i strimler, put i en pose, tilsæt A38 og krydderiblanding og bland godt rundt. Læg posen i køleskabet indtil den skal bruges. Kyllingen kan steges på en pande ved høj varme eller lægges i et ovnfast fad og varmes i ovnen ved 250 grader i godt 15 min..
  8. Pitabrød med fyld
  9. Gør grøntsagerne klar (hak osv.).. Server pitaene varme med marineret kylling og hvidløgsdressing!
  10. Næringsindholdet er udelukkende for selve pitabrødene. Hvidløgsdressingen indeholder 541 kJ/129 Kcal pr. 100g.
Næringsindhold pr. 100g
Kilojoule / Kalorier: 822 kJ/196 Kcal Fedt: 0,8 Kulhydrater: 41 Protein: 6,1

 

Slip for køen i supermarkedet, og få leveret friske ingredienser og dagligvarer direkte hjem til dig

 

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål