Kylling i karry med ris og grøntsager

Kylling i karry med ris og grøntsager

Lækker kylling i karry, der er let at lave og ikke kræver det helt store arbejde. Den har en lækker karrysmag med lidt ekstra på grund af de ekstra tilsatte krydderier. Kan serves  med netop de grøntsager, du ønsker – fx kan vandkastanjer, forårsløg og gulerødder også sagtens bruges i retten.

Kylling i karry med ris og grøntsager
Forfatter: 
Mængde: 4 personer
 
Ingredienser
  • 2-3 stykker kyllingbryst skåret i strimler
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 1 rød chili (hakket)
  • 2 dåser kokosmælk light
  • Sukkerærter skåret i strimer
  • Bambusskud
  • Babymajs skåret i små skiver
  • 1 tsk tørret koriander pulver
  • 1 tsk tørret ingefær pulver
  • 1 tsk spidskommen pulver
  • ½ tsk kanel
  • 1,5 spsk gul karry
  • Tilbehør
  • Basmatiris eller anden klistret ris. I stedet for ris kan der benyttes blomkålsris, hvis man ønsker en sundere variant.
  • Naanbrød
Instruktioner
  1. Start med at skære kyllingen i strimler. Krydr med salt og peber, og svits meget hurtigt (kyllingen må ikke være færdig). Løgene hakkes og tilsættes kyllingen sammen med karryen. Tilsæt resten af krydderierne og rør rundt. Tilsæt kokosmælken, grøntsager og den hakkede chili. Lad retten simre i 30 minutter - imens laves risene (husk at de skal stå og trække). Jævn saucen med lidt maizenajævner, hvis den ønskes mere tyk. Smag retten til med salt.
  2. Jeg brugte kokosmælk light, hvilket fik saucen til at skille, da saucen skal koge let. Det smagte stadig perfekt, men ønsker man en jævn sauce, der ikke skiller, så brug almindelig kokosmælk.
  3. Ønsker du et lettere alternativ kan der laves blomkålsris i stedet. Se opskriften her.
Næringsindhold pr. 100g
Kilojoule / Kalorier: 336/80 Fedt: 2,8 Kulhydrater: 8,9 Protein: 5,3

 

Slip for køen i supermarkedet, og få leveret friske ingredienser og dagligvarer direkte hjem til dig

 

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål