Blåbær cupcakes med Swiss Buttercream Merinque

Blåbær cupcakes med Swiss Buttercream Merinque

Lækre blåbær cupcakes med en utrolig flot naturlig farve fra blåbærene. En lækker sommerlig cupcake, der smager dejlig sød og syrlig på samme tid.

Denne opskrift er en del af tre fabelagtige opskrifter på cupcakes, jeg har lavet til en fødselsdag. Se de andre opskrifter på: Chokolade cupcakes med Swiss Buttercream Merinque og Cupcakes med chokolade, lakrids og hindbær.

Blåbær cupcakes med Swiss Buttercream Merinque
Forfatter: 
Mængde: 15 store cupcakes
 
Ingredienser
  • Cupcakes
  • 250g hvedemel
  • 225g sukker
  • 1tsk natron
  • 1,5 vaniljestang, korn heraf
  • 1dl flydende margerine
  • 1,25dl sødmælk
  • 2,5dl A38
  • 1 æg
  • 1 pose frosne blåbær
  • Swiss Buttercream merinque
  • 5 past. æggehvider
  • 225g sukker (1 US cup)
  • 1,5 vaniljestang, korn heraf
  • ½-1 pose frosne blåbær, optøet
  • 1 knivspids salt
  • 450g usaltet smør, stuetemperatur
  • TIlbehør
  • Friske blåbær (til pynt)
  • Evt. spiselig glimmer
Instruktioner
  1. Start med at lave dine cupcakes først, så de kan nå at køle ned inden de skal dekoreres med Swiss Buttercream.
  2. Cupcakes
  3. Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn (ikke varmluft, da kagerne så hæver skævt).
  4. Bland de tørre ingredienser godt sammen i en stor skål. Bland derefter de våde ingredienser i en anden skål - pisk sammen til en ens masse. Hæld de våde ingredienser over de tørre og vend dejen forsigtigt sammen til alt melet er vådt.
  5. Vend forsigtigt posen med frosne blåbær i dejen.
  6. Put papirforme i en muffin aluform og hæld dejen deri - hæld dej næsten op til toppen for at få store muffins med top på. Bag ved 180 grader i cirka 20-25 min.. Hold øje med dem og tjek kagerne undervejs med en strikkenål eller gaffel - sidder der dej derpå er kagerne ikke færdige.
  7. Stil dem til side til afkøling.
  8. Swiss Buttercream Merinque
  9. Tag kornene ud af vaniljestængerne og bland kornene med noget af sukkeret, så kornene er godt fordelt og ikke klumper.
  10. Hæld sukker, vaniljesukker, salt og æggehvider i en varmefast skål. Sæt skålen over vandbad og tænd for blusset. Pisk i marengsen indtil sukkeret er opløst og marengsen er varm. Kør lidt marengs mellem fingrene og mærk om sukkeret er helt opløst.
  11. Tag marengsen af varmen og pisk videre indtil marengsen er helt afkølet og helt stiv - det tager cirka 10-15 minutter. En god ide er, at hælde marengsen over i en køkkenmaskine og piske den her med piskeris.
  12. Når marengsen er helt afkølet og fuldstændig fast tilsættes smørret lidt efter lidt. Cremen vil skille og blive meget flydende, men pisk endelig videre - den samles igen efter noget tid.
  13. Hak de optøede blåbær i en blender og tilsæt blåbærene i cremen lidt efter lidt. Smag til undervejs - når cremen har den ønskede smag, så lad være at tilsæt flere blåbær.
  14. Samlet
  15. Dekorer de afkølede cupcakes med blåbær Swiss Buttercream med en sprøjtepose (Køb sprøjteposer her) og en stjernetyl (Køb tyller her).
  16. Pynt kagerne med friske blåbær og evt. lidt spiseligt sølvglimmer.

 

Slip for køen i supermarkedet, og få leveret friske ingredienser og dagligvarer direkte hjem til dig

 

7 Comments

  • Hej Line.
    De ser mega gode ud. Overvejer at lave disse til min mors fødselsdag (83 pers.) men er meget i tvivl om det kan lade sig gøre.
    ER det muligt at lave frostingen dagen før, og så først sprøjte det på dagen efter? Og kan denne frosting stå en hel dag uden at være på køl?

    • Du kan godt lave den dagen før og så sætte den i køleskabet – det er dog vigtigt du så tager den ud nogle timer før den skal bruges, så den kan tø helt op. Jeg synes dog den er bedst på selve dagen. Du kan godt sætte dem på køl efter du har puttet frosting på, men så skal du stadig tage dem ud et par timer før servering, da frostingen ellers er helt så stiv som smør 🙂 De er bedst hvis de får lov at stå køligt uden det er for koldt.

  • Hej Line.
    Har lige bagt disse fantastiske og svampede muffins 🙂 Mit spørgsmål er så, om man kan fryse dem ned? Jeg havde tænkt at gemme halvdelen til senere brug, men ved ikke om de er velegnede til frysning pga blåbærene.

    • Hej Pernille!

      De kan fryses ned uden topping – altså kan selve muffinen fryses ned. Du skal bare sørge for, at de er helt afkølet før du smider dem i poser og i fryseren. 🙂

      Har du puttet frosting på kan de desværre ikke fryses.

    • Super, tak for et hurtigt svar. De er røget i fryseren, uden topping selvfølgelig 😉

  • Hej Sofie 🙂 Mange tak for din søde kommentar! De er bare super lækre og svampede. Men hold endelig øje med uret – Cupcakes bliver SÅ kedelige, hvis de får for meget varme, så det er vigtigt man holder øje med dem og tjekker dem løbende – bagetiden er forskelligt fra oven til oven. Og rigtig fin madblog du har! Du har lige fået en læser mere 😉

  • De er virkelig flotte! Hvis dee smager halvt så godt, som de ser ud, så må de være meget lækre!

Skriv et svar til Jane Annuller svar