Key Lime Pie fra Hummingbird Bakery

Key Lime Pie fra Hummingbird Bakery

Utrolig let kage at lave, og så smager den sommerlig skøn. Den syrlige lime fungerer perfekt sammen med den knasende fede bund og den søde marengs på toppen. Fantastisk Key Lime Pie opskrift! Opskriften er fra bogen “Kagebog” af Hummingbird Bakery. Jeg kan varmt anbefale Hummingbird Bakerys bog “Kagedage”.


Key Lime Pie
Forfatter: 
Mængde: 10-12 stykker
 
Ingredienser
  • Kagen
  • 500g Digestive kiks
  • 200g usaltet smør, smeltet
  • 8 æggeblommer (jeg brugte pasteuriserede)
  • 2 dåser kondenseret mælk
  • Friskpresset saft og revet skal af 5 limefrugter - derudover 1-2 limefrugter til pynt.
  • Fransk marengs til toppen
  • 6 æggehvider
  • 325g sukker
  • ½ vaniljestang
  • Udstyr
  • En højsidet tærteform eller en springform på 20-25 cm. (jeg brugte en springform på 24cm).
  • Sprøjtepose og tyl til dekoration af kagen med marengs.
Instruktioner
  1. Kagen
  2. Start med at tænde ovnen på 170 grader varmluft.
  3. Bræk kiksene i grove stykker, og put dem i en foodprocesser til de er helt fint malet. Smelt smørret og hæld det ved kiksene. Rør rundt i massen indtil kiksene er helt gennemvædet af smørret og det bliver en tyk fast masse. Pres dejen ned i bunden og op ad siderne af tærtefadet eller springformen. Kanten op ad siderne behøver ikke være helt lige, da den skæres til bagefter. Tryk dejen godt ned i fadet og op ad siderne med en ske eller håndfladen. Sæt springformen i ovnen og bag dejen ved 170 grader i cirka 20 min..Tag dejen ud og lad den køle godt ned.
  4. Skru ovnen ned på 150 grader.
  5. Kom æggeblommer, kondenseret mælk, limesaft og limeskal i en skål og pisk sammen til en ensmasse med et piskeris. Det tager lige lidt tid, så vær tålmodig.
  6. Hæld cremen i den afkølede tærtebund og bag kagen i den forvarmede ovn i 20-30 min.. Kagen skal være fast at røre ved og ikke skælvende - den må gerne være lidt blød i midten.
  7. Skær overskydende dej/kiksemasse væk fra kanterne, så kanten følger kagen helt lige.
  8. Køl tærten helt ned og sæt den i køleskabet i minimum en time - jeg lod den stå natten over.
  9. Marengs
  10. Knæk vaniljestangen og tag korn ud fra den ene halvdel. Bland kornene med lidt af sukkeret, så du får lavet din egen vaniljesukker. Hæld æggehviderne i en ren skål og pisk indtil de begynder at skumme. Tilsæt løbende sukkeret indtil æggehviderne begynder at stive. Tilsæt dit hjemmelavet vaniljesukker. Pisk indtil æggehviderne er helt stive og laver toppe. Det tager omkring 10 min.. Er der varmt så sæt marengsen på køl.
  11. Min marengs svedte desværre rigtigt meget, da det blev lavet på en 28 grader varm forårsdag. Det resulterede i, at den smeltede sammen efter den kom på kagen. En så varm dag er det bedre at benytte sig af en italiensk marengs, da den ikke er lige så påvirket af varmen. En opskrift på italiensk marengs kan ses lige her.
  12. Put marengsen i en sprøjtepose og sprøjt på kagen i små toppe. Ejer du ikke en sprøjtepose kan marengsen puttes på med en dejskraber. Jeg havde en del marengs til overs, som blev serveret til kagen, så folk selv kunne tilsætte ekstra marengs - den går som varm brød :-).
  13. Tag kagen ud 1-2 timer før servering og pynt kagen med limefrugter og limeskal.
Næringsindhold pr. 100g
Kilojoule / Kalorier: 1522 kJ/364 Kcal Fedt: 16 Kulhydrater: 49 Protein: 6,1

 

Slip for køen i supermarkedet, og få leveret friske ingredienser og dagligvarer direkte hjem til dig

 

3 Comments

  • Skal marengsen ikke bages?

  • Hej. Hvilken bog er opskriften fra ? Har nemlig bogen hmmm

  • Hvor mange gram er 1 dåse kondenseret mælk?

Skriv et svar til AL Annuller svar