Snickers flødeboller

Snickers flødeboller

Endnu en flødebolleopskrift. Denne gang er det Snickers flødeboller! Flødeboller med cremet karamelkerne og hakkede saltede peanuts på toppen. Smager lige så fantastisk som det lyder.

OBS: I opskriften skal du bruge både sprøjtepose og tyl. Du kan få sprøjteposer her og tyller her. Derudover skal der bruges stegetermometer/sukkertermometer.

 

Snickers flødeboller
Forfatter: 
 
Ingredienser
  • 4½ past. æggehvider (Jeg synes Danæg er bedst)
  • 375g + 25g sukker
  • 1dl vand
  • 1 spsk citronsaft
  • 400g chokolade (min. 55 %)
  • 2 spsk rapsolie (eller anden smagsløs olie)
  • 1-2 rulle marcipan
  • Fint hakkede saltede peanuts
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1ds Kondenseret mælk
Instruktioner
  1. Bruger du 1 rulle marcipan kan du få cirka 30 bunde ud af marcipanen - der er dog guf til godt 40-50 flødeboller, så ønsker du flere flødeboller, så køb 2 ruller marcipan.
  2. Tag papiret af dåsen med kondenseret mælk og læg den i en stor gryde. Hæld vand i gryden indtil dåsen er HELT dækket af vand og sæt over blus. Kog dåsen i tre timer. Sørg hele tiden for, at dåsen er under vand, da den ellers sprænger. Efter tre timer, lader du dåsen køle helt af, og åbner den derefter forsigtigt. Du har nu den mest lækre og bløde karamel. Stil den i køleskabet til senere brug.
  3. Hæld 375g sukker, 1dl vand og citronsaft i en gryde. Sæt over fuldt blus, Isæt stegetermometer og kog indtil 115 grader. Det går stærkt, så vær opmærksom. Mens sukkerlagen koges op, piskes de 25g sukker, 1 tsk vaniljesukker og æggehvider til en fast masse. Når sukkerlagen er færdig, skal den hældes stille og roligt ned til æggehviderne mens du stadig pisker. Pisk nu marengsen til den er kold. Dette tager godt 20 minutter, så vær tålmodig. Når marengsen er kold, bliver den helt tyk og stiv.
  4. Skær marcipanen ud i 30 skiver og læg dem på bradepander med bagepapir. Bag én bradepande ad gangen i en 180 grader varm ovn i cirka 8 min.. De skal kun lige blive let gyldne i kanterne. Et godt tip er, at bruge alm. ovn og ikke varmluft, da marcipanen har tendens til, at blive brændt ved varmluft.
  5. Lad marcipanbundene køle af. Put karamellen i en sprøjtepose og sprøjt ud i midten af marcipanbunden. Derefter puttes guffen i en sprøjtepose og sprøjtes udenom karamellen og formes til en flødebolle. Lad flødebollerne stå og tørre i 4-6 timer til de er blevet stive.
  6. Når flødebollerne har stået til tørre så smelt 2/3 af chokoladen over vandbad, tag chokoladen af og tilsæt de sidste 1/3 af chokoladen indtil det er smeltet. Derefter i hældes godt 2 spsk rapsolie i chokoladen så den bliver helt flydende og blank.
  7. Dyb flødebollerne i chokoladen ved at vende dem deri, og hælde chokolade ud over dem med en ske. Fisk dem op med en gaffel og lad dem dryppe godt af, ved at slå dem let på siden af skålen.
  8. Stil til tørre på en bradepande med bagepapir. Drys hakkede saltede peanuts over inden chokoladen tørrer.

 

Slip for køen i supermarkedet, og få leveret friske ingredienser og dagligvarer direkte hjem til dig

4 Comments

  • Hej Line

    Uhm … de er absolut aller bedst dagen efter – du har helt ret!

    Jeg har netop lavet 80 mini flødeboller for en kollega og fandt på en – synes jeg selv – genial løsning da de skulle overtrækkes… jeg stillede dem simpelthen på en god gammeldags æggedeler i stedet for en spartel. Der står flødebollen på de tynde strenge i stedet for de brede riller på spartlen – på den måde får man bedre udnyttelse af chokoladen.

    🙂 Carina

  • Så fik jeg lavet dine Snickers flødeboller + alm med og uden kokos … brugte ikke glukosesirup i sukkerlagen denne gang, og de blev super flotter. Nu venter vi bare på at chokoladen størkner … det har min mand særdeles svært ved at vente på!!! Købte M1 tyllen og den er jo intet mindre end genial… og tørrede dem så i ovnen 5 min ved 180 gr. Det spiller…!!!

    God weekend!
    Carina 🙂

    • Dejligt det virkede for dig! Og god ide med lige at tørre dem – det trick kender jeg godt, men har ikke lige selv prøvet. Blev bundene stadig fine eller bliver de mørkere i kanterne? Vent endelig til i morgen med at spise dem – de smager 10000 gange bedre dagen efter, hvor guffen lige har sat sig. Jeg synes faktisk slet ikke de er særlig gode på dagen, hvor de er lavet,

    • Hej Line

      Jeg er også vildt glad 🙂 ja, jeg læste det med at tørre dem i ovnen på en anden side, og da min veninde så kastede sig ud i det med held “turde” jeg godt og det blev perfekt. Der er jo stor forskel på ovne, og bundene fik 10 min v/ 180 gr. (alm ovn) og da jeg skulle tørre dem med fyldet på, står der 3 – 5 min, men mine endte med at få 6,5 min, men man holder også HELE tiden øje! De var stadig flotte lyse, da de kom ud. De allerfleste er gemt til i morgen, men jeg er gift med en sukkergris, så vi har smagt en enkelt og 4 er givet til naboen og de er super lækre. Karamellen smager meget smøragtigt, når man bare smager på den, men sammen med marcipanbunden, guffen og de saltede peanuts er det top lækkert.

      MUMS!!! 🙂

Skriv et svar til Carina Annuller svar