Vaniljemuffins med jordbær og Swiss Buttercream Meringue

Vaniljemuffins med jordbær og Swiss Buttercream Meringue

Er du til en mere frisk, lækker og “sommerlig” muffin, så er det denne opskrift, du skal give dig i kast med. Lækre svampede vaniljemuffins, med jordbær-kerne og lækker Swiss Buttercream Meringue på toppen med jordbærcoulis. En rigtig skøn opskrift på vanilje muffins.

Vanillemuffins med jordbær og Swiss Buttercream Meringue
Forfatter: 
Mængde: 12 store muffins
 
Ingredienser
  • Muffins
  • 250g hvedemel
  • 1tsk natron
  • 225g sukker
  • 1tsk vaniljesukker
  • 1,25dl sødmælk
  • 1dl flydende margerine
  • 2,5dl A38
  • 1 æg
  • Swiss Buttercream Meringue (Martha Stewart)
  • 3,75 pasteuriserede æggehvider
  • 150g sukker
  • 335g blødt smør
  • 1tsk vaniljesukker
  • Andet
  • 400g frosne jordbær (optøet)
  • 1 bakke friske jordbær
  • 2spsk sukker
Instruktioner
  1. Bærcoulis
  2. Start med at lave bærcoulisen, da den skal køles helt ned før brug.
  3. Blend 250g friske jordbær, put dem i en gryde med 2 spsk sukker og kog op. Lad det koge i cirka 10-15 minutter, til en del af væden er fordampet. Stil til side og lad køle helt ned.
  4. Muffins
  5. Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn.
  6. Bland de tørre dele i en skål. I stedet for 1spsk vanljesukker kan 1 vaniljestang også bruges. Skær den op, skrab indholdet ud og bland det med lidt af sukkeret. Bland de våde dele i en skål for sig og pisk sammen til en ens masse. Hæld de våde over de tørre og vend forsigtigt indtil dejen er gennemvædet og der ingen mel er tilbage. Tag en alumuffin form og put papirforme i. Fordel 2 spsk dej i hvert hul.
  7. Bages i 20-25 minutter. Tag derefter muffins ud af ovnen og lad dem afkøle helt.
  8. Swiss Buttercream Meringue
  9. Pisk æggehvider og sukker, over vandbad med en elpisker, indtil sukkeret er helt opløst. Det tager omkring 3-5 minutter. Tag skålen af vandbadet og fortsæt med at piske indtil æggehviderne er helt afkølet. TIlsæt vaniljesukkeret. Tilsæt til sidst det bløde smør lidt efter lidt, mens du stadig pisker. Frostingen vel skille undervejs, men pisk endelig videre - den samler sig igen. Når frostingen har samlet sig, er glat og ens - så er den færdig.
  10. Andet
  11. Mos de sidste 150g optøede frosne jordbær. Lav et hul i midten af de afkølede muffins og fyld hullerne med de 150g mosede jordbær. Jeg brugte en sprøjtepose med et lille hul i.
  12. Tag den afkølede bærcoulis og vend forsigtigt i swiss buttercream meringue - så det giver lidt en stribe effekt. Du kan også vælge at hælde den ned af siderne i en sprøjtepose og så putte buttercreamen oveni. Det giver mere tydelige striber. Sprøjt cremen ud på muffins med en sprøjtepose og en blomstertyl. Jeg startede her fra yderkanten og ind.
  13. Til sidst pyntes de færdige muffins med et halveret jordbær.
  14. Er du ikke til Swiss Buttercream Meringue, så kan en helt alm. italiensk marengs også sagtens bruges! Du kan finde min opskrift lige her.
Næringsindhold pr. 100g
Kilojoule / Kalorier: ? kJ/? Kcal Fedt: ? Kulhydrater: ? Protein: ?

 

Slip for køen i supermarkedet, og få leveret friske ingredienser og dagligvarer direkte hjem til dig

 

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål