Jeg har samlet 5 af mine nemmeste cupcake opskrifter i dette indlæg.
Så kan du nemt og hurtigt finde en lækker opskrift på nye, nemme og spændende cupcakes.
Nutella Cupcakes
De lækreste og mest svampede Nutella Cupcakes.
Jeg har valgt at bruge Nutella mærket, men jeg vil mene at alt chokolade smørbart kan bruges – dog med ændring i smagen.
Opskriften er med Swiss Buttercream Marengs, hvilket jeg næsten altid bruger som frosting på mine cupcakes.
Dette skyldes, at Swiss Buttercream marengs holder formen næsten uanset, hvor meget væske og lign. der tilsættes – derudover smager det fantastisk.
- Muffins
- 250g Hvedemel
- 125g Sukker
- 1 tsk Salt
- 1 tsk Natron
- Vaniljesukker lavet af en vaniljestang
- 50g Usødet kakao
- 1,25 dl. Sødmælk
- 1 dl Flydende margarine
- 2,5 dl A38
- 1 Æg
- Swiss Buttercream
- 5 Past. æggehvider
- 1 cup/225g Sukker
- 1 Vaniljestang
- Nutella efter smag
- 1 knivspids salt
- 450g Blødt usaltet smør (Lurpak er den bedste)
- Tilbehør
- Nutella til fyld
- Hakkede hasselnødder
- Chokoladechips (eller revet chokolade)
- Muffins
- Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn.
- Tag det usaltede smør ud af køleskabet, så den kan nå at blive blød.
- Bland de tørre ingredienser godt sammen i en stor skål. Bruger du køkkenmaskine, så er det i skålen til denne, at du blander de tørre ingredienser.
- Bland de våde ingredienser godt sammen i en anden skål.
- Hæld de våde ingredienser over i de tørre og vend dejen forsigtigt sammen til alt det tørre er våd. Du må endelig ikke piske, da dette fjerner luften fra dine muffins.
- Put papirforme i en aluform. Jeg bruger altid aluforme, da de sørger for, at dejen hæver mere ens op. Hæld dejen i papirsformene næsten op til toppen.
- Bag ved 180 grader i 20-25 min. Alt efter størrelse på kagerne. Tjek kagerne undervejs med en strikkepind, gaffel eller lign. – sidder der dej derpå er kagerne ikke færdige.
- Når kagerne er færdige så tag dem ud af ovnen og stil dem til afkøling.
- Swiss Buttercream Meringue
- Start med, at tørre alle dine redskaber af i eddike. Dette medvirker stivere pisket æggehvider. Al påvirkning som vand, fedt, snavs osv. Vil gøre æggehviderne umulige at piske stive nok.
- Tag kornene ud af vaniljestangen og bland med noget af sukkeret så kornene er godt fordelt og ikke klumper.
- Hæld sukker, vaniljesukker, salt og æggehvider i en varmefast skål (jeg bruger metalskålen fra min køkkenmaskine) og sæt skålen over vandbad og tænd for blusset.
- Pisk med en elpisker i marengsen over vandbadet indtil sukkeret er HELT opløst. Kør lidt marengs mellem fingrene of mærk efter sukkerkorn – det er vigtigt alt sukkeret er FULDT opløst.
- Når sukkeret er opløst og marengsen er varm (tager omkring 10 min.), så fjerner du skålen med marengs var vandbadet og pisker videre indtil marengsen er afkølet og helt stiv. Det tager cirka 15-20 min., så det er en god ide, at bruge sin køkkenmaskine med piskeris for ikke at få ondt i armen og brændt sin elpisker af (jeg taler af erfaring). Jeg har vedhæftet et billede i tråden af, hvor stiv marengsen skal være.
- Når marengsen er fuldstændig afkølet og fast tilsættes smørret lidt efter lidt, mens du pisker videre. Bruger du køkkenmaskine skal du nu skifte over til din k-spade. Din buttercream vil på et tidspunkt blive meget flydende og skille, men du skal bare piske videre – den samler sig igen efter noget tid.
- Når din Buttercream har samlet sig, og er blevet glat og flot i overfladen kan du tilsætte Nutella. Tilsæt lidt ad gangen og smag til.
- Afslutning
- Start med at udhul dine muffins. Jeg bruger en kernehusudstikker, men du kan også bare trykke et hul i midten med en finger eller lign..
- Put Nutella i en sprøjtepose og udfyld hullet i dine muffins med nutella.
- Put din Swiss Buttercream i en anden sprøjtepose med en blomstetyl eller rund tyl og sprøjt i ønsket mønster på dine muffins.
- Hak hasselnødderne og drys over dine cupcakes. Drys med chokoladechips eller revet chokolade.
Peanutbutter og Jelly Cupcakes
Hvis du elsker peanuts, så er det her en virkelig lækker opskrift.
Opskriften er inspireret af CupcakeGemma på YouTube, og selve kagen er hendes opskrift.
Giver en lækker og let peanutbutter muffin. Jeg brugte crunchy peanutbutter i selve kagen og glat peanutbutter i min frosting – du kan sagtens bruge samme type peanutbutter i begge dele. Fremgangsmåden ser lidt omfattende ud, men de er utroligt lette at lave.
Jeg har vedlagt flere gode tips til, hvordan jeg laver mine cupcakes bedst, og hvordan du opnår en rigtig flot marengs og lækker Swiss Buttercrem meringue.
- Cupcakes
- 250 g self raising flour
- 250 g sukker
- ½ tsk natron
- 1 tsk salt
- 100 g peanutbutter
- 270 g blødt usaltet smør
- 4 store æg
- 2 spsk sødmælk
- Peanutbutter Swiss Buttercream meringue
- 4 æggehvider
- 1 1/4 cup sukker (310 g)
- 340 g blødt usaltet smør
- 1 tsk vaniljesukker
- 120 g peanutbutter
- Andet
- Syltetøj (jeg brugte hindbærsyltetøj)
- Self raising flour kan købes i Super Bests amerikaner afd. og ellers kan det laves selv ret let.
- Self raising flour
- Du skal bruge hvedemel og bagepulver. For hver 150g hvedemel skal du bruge 2 tsk.bagepulver. Bland sammen og sigt før brug. Nogle tilføjer lidt salt i deres self raising flour – det lader jeg være op til jer.
- Cupcakes
- Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn og find muffinforme frem. Jeg bager altid kager ved almindelig ovn, da dette giver en jævn hævning af kagerne. Derudover bruger jeg alumuffinforme for at sprede varmen bedst muligt til kagerne.
- Bland de tørre ingredienser sammen i en stor skål. Jeg brugte min Kenwood-maskine, så jeg blandede de tørre ingredienser i skålen dertil.
- Tilsæt peanutbutter (jeg brugte crunchy peanutbutter i kagen), smør og æg. Brug K-spaden og rør massen sammen. Start på lav hastighed og skru op, når dejen er blandet sammen. På den måde undgår du, at der ryger mel over det hele.
- Skru herefter ned og tilsæt mælk og bland sammen. Brug en dejskraber på kanterne og kør maskinen en sidste gang til alt er blandet.
- Put papirforme i din alumuffinform og put dejen i formene, så de fylder 2/3 af hullet.
- Bag ved 180 grader almindelig ovn i cirka 20-25 min.. Stik en strikkepind eller lignende i kagerne indtil der ikke er kagedej på strikkepinden.
- Stil kagerne til side og lad dem køle helt ned.
- Swiss buttercrem meringue
- Det er min go-to frosting. Den er utrolig let at lave og er en meget stabil frosting. Det vil sige, at du kan tilføre væske, smage osv. uden konsistensen ødelægges. Derudover smager den godt og er hverken alt for sød eller tung. Du skal bruge en varmefast skål, piskeris og en dejskraber til at lave frosting. Alle redskaberne skal tørres af i eddike, da det er vigtigt, at der ikke er fedtstof/støv eller lignende til stede, når du skal lave marengs. Dette vil nemlig gøre det sværere, at piske dine æggehvider. Jeg brugte skålen til min Kenwood-maskine.
- Når du har tørt alle redskaberne af i eddike puttes æggehvider, sukker og vaniljesukker i skålen. Stil skålen over et vandbad og start med at piske med piskeriset. Det er vigtigt, du fortsætter med at piske indtil sukkeret er helt opløst (tag lidt marengs mellem to fingre og mærk efter sukkerkorn – når sukkeret er opløst kan du ikke mærke korn i marengsen).
- Tag marengsen af varmen og fortsæt med at piske. Jeg sætter her skålen tilbage i min Kenwood-maskine, påsætter piskeriset og tænder på høj hastighed indtil der formes spidser på marengsen – herefter skrues ned til medium hastighed og marengsen piskes indtil den er kold.
- Skift herefter over til K-spaden og tilsæt smør lidt ad gangen. Undervejs vil frostingen begynde at skille, men du skal bare fortsætte med at piske – den samler sig igen til en lækker, klar og fast frosting. Skru herefter ned på lav hastighed indtil der ikke er luftbobler i din frosting.
- Samlet
- Lav et hul i midten af dine muffins – jeg bruger en kernehusudstikker. Tag en sprøjtepose og put syltetøj i. Klip et lille hul i spidsen af sprøjteposen og fyld hullet i kagerne op. Tag en ny sprøjtepose og brug en blomster/stjerne tyl (jeg bruger Wilton 2D). Fyld posen op med din frosting og dekorer kagerne. Top kagerne af med en god klat syltetøj og evt. lidt krymmel.
Rocky Road Cupcakes
En super lækker cupcake i ægte amerikaner-stil. Kagerne består af en fyldig og svampet chokolademuffin fyldt med hasselnødder og lækker flydende karamel.
På toppen findes en lækker luftig marengs med vanillesmag.
- Muffins
- 250g hvedemel
- 225g sukker
- 1tsk natron
- 50g kakao
- 1tsk salt
- 1tsk vaniljesukker
- 1,25dl sødmælk
- 1dl flydende margarine
- 2,5dl A38
- 1 æg
- 50g halverede hasselnødder
- 130g karamelfudge skåret i tern
- Italiensk Marengs
- 175g + 25g sukker
- 65g vand
- Saften fra ½ citron
- 2,25 Past. æggehvider
- Andet
- Ekstra hakkede hasselnødder til pynt
- Karamelsauce til pynt
- Revet chokolade til pynt
- Mini marshmallows til pynt
- Muffins
- Start med at lave chokolademuffins, så de kan nå at køle af inden de skal dekoreres med marengs.
- Tænd ovnen på 180grader almindelig ovn.
- Start med at blande de tørre ingredienser sammen i en stor skål (mel, sukker, salt, kakao, natron og vanillesukker). Sigt det i en skål, så du undgår klumper. Tilsæt 50g hakkede hasselnødder og bland det godt sammen.
- Bland nu de våde ingredienser sammen i en anden skål (sødmælk, margarine, A38 og æg). Pisk godt sammen, så massen er ens.
- Vend de våde ingredienser i de tørre – Det er vigtigt du kun lige nøjagtigt VENDER det sammen og ikke pisker, da du så pisker luften ud af kagerne. Brug gerne en dejskraber så du får alt med. Vend karamelfudge-stykkerne i den færdige dej så du får dem jævnt fordelt. Du kan også vælge at vente og putte dem i dejen, når den er hældt ud i muffinformen – så skal du bare sørge for, at dække karamellen med dej inden kagerne kommer i ovnen.
- Tag en alumuffinform og put papirsforme i hullerne. Hæld muffindejen i formene 2/3 dele op til kanten.
- Bag kagerne i midten af ovnen ved 180 grader almindelig ovn i 20-25 minutter. hold øje med kagerne og stik gerne en gaffel eller andet i dem – er der ikke kagedej på gaflen er kagerne færdige.
- Marengs
- Start med at piske æggehvider og de 25g sukker sammen i en skål til en fransk marengs. Pisk indtil du får en ens, luftig, tyk masse – skålen skal kunne vendes på hovedet uden massen falder ud. Tilsæt korn fra 1 vanillestang. Put det sidste sukker (175g), vand og citronsaft i en gryde og tænd for fuld blus. Du kan med fordel putte vanillestangen ned til sukkerlagen mens det koger. Tag dit stege- eller sukkertermometer og put i sukkerlagen.
- Når sukkerlagen når 118 grader tages sukkerlagen af blusset og hældes lidt efter lidt i de for-piskede æggehvider – det er vigtigt du pisker i æggehviderne i mens du hælder sukkerlagen ved og kun hælder lidt ad gangen.
- Når du har hældt hele sukkerlagen over i æggehviderne fortsætter du med at piske indtil marengsen er FULDSTÆNDIG afkølet – dette kan let tage 20 minutter. Undervejs vil marengsen skifte konsistens og blive meget fast og helt blank. Når marengsen er så stiv, at du næsten ikke kan piske mere og den er totalt afkølet (efter cirka 20 minutter), så er den færdig.
- Samlet
- Tag de nu afkølede kager og dekorér med marengs, som du har puttet i en sprøjtepose med stjernetyl. Drys lidt hakkede hasselnødder, revet chokolade, et par marshmallows og karamelsauce ud over kagerne.
Cupcakes med chokolade, lakrids og hindbær
Den sidste opskrift på cupcakes i denne lækre treenighed. En skøn blanding af chokolade, lakrids og hindbær; Lækker sødme med et bid af lakrids og dejlig syrlighed fra hindbær.
Denne opskrift er en del af tre fabelagtige opskrifter på cupcakes, jeg har lavet til en fødselsdag.
- Cupcakes
- 250g hvedemel
- 225g sukker
- 1tsk natron
- 50g usødet kakao
- 1,5 vaniljestang, korn heraf
- 1dl flydende margerine
- 1,25dl sødmælk
- 2,5dl A38
- 1 æg
- 1 pose frosne hindbær
- Swiss Buttercream merinque
- 5 past. æggehvider
- 225g sukker (1 US cup)
- 1,5 vaniljestang, korn heraf
- 1 knivspids salt
- 450g usaltet smør, stuetemperatur
- Lakrids pulver eller lakrids sirup
- Tilbehør
- Lakrids kys (lav dem eventuelt selv – opskrift forslag i bunden af denne)
- Friske hindbær
- Hvid chokolade
- Start med at lave dine cupcakes først, så de kan nå at køle ned inden de skal dekoreres med Swiss Buttercream.
- Cupcakes
- Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn (ikke varmluft, da kagerne så hæver skævt).
- Start med at blande vaniljekornene med lidt af sukkeret. Bland de tørre ingredienser godt sammen i en stor skål. Bland derefter de våde ingredienser i en anden skål – pisk sammen til en ens masse. Hæld de våde ingredienser over de tørre og vend dejen forsigtigt sammen til alt melet er vådt.
- Vend forsigtigt posen med frosne hindbær i dejen.
- Put papirforme i en muffin aluform og hæld dejen deri – hæld dej næsten op til toppen for at få store muffins med top på. Bag ved 180 grader i cirka 20-25 min.. Hold øje med dem og tjek kagerne undervejs med en strikkenål eller gaffel – sidder der dej derpå er kagerne ikke færdige.
- Stil dem til side til afkøling.
- Swiss Buttercream Merinque
- Tag kornene ud af vaniljestængerne og bland kornene med noget af sukkeret, så kornene er godt fordelt og ikke klumper.
- Hæld sukker, vaniljesukker, salt og æggehvider i en varmefast skål. Sæt skålen over vandbad og tænd for blusset. Pisk i marengsen indtil sukkeret er opløst og marengsen er varm. Kør lidt marengs mellem fingrene og mærk om sukkeret er helt opløst.
- Tag marengsen af varmen og pisk videre indtil marengsen er helt afkølet og helt stiv – det tager cirka 10-15 minutter. En god ide er, at hælde marengsen over i en køkkenmaskine og piske den her med piskeris.
- Når marengsen er helt afkølet og fuldstændig fast tilsættes smørret lidt efter lidt. Cremen vil skille og blive meget flydende, men pisk endelig videre – den samles igen efter noget tid.
- Smag den til med lakridspulver eller lakrids sirup – jeg brugte en blanding af begge.
- Samlet
- Dekorer de afkølede cupcakes med lakrids Swiss Buttercream med en sprøjtepose (Køb sprøjteposer her) og en stjernetyl (Køb tyller her).
- Pynt kagerne med friske hindbær, lille lakrids kys og hvid chokolade.
- Lakrids kys
- Jeg lavede lakrids kys af en fransk marengs af 1,5 æggehvide og 25g flormelis. Piskede den stiv og smagte til med lakridspulver – derudover farvede jeg dem med sort pastafarve og bagte dem i ovnen i 60 min. ved 100 grader. Mine blev dog totalt opløst af at sidde på kagerne i nogle timer – så put dem på lige før servering.
Blåbær cupcakes med Swiss Buttercream Merinque
Lækre blåbær cupcakes med en utrolig flot naturlig farve fra blåbærene.
En lækker sommerlig cupcake, der smager dejlig sød og syrlig på samme tid.
Denne opskrift er en del af tre fabelagtige opskrifter på cupcakes, jeg har lavet til en fødselsdag.
- Cupcakes
- 250g hvedemel
- 225g sukker
- 1tsk natron
- 1,5 vaniljestang, korn heraf
- 1dl flydende margerine
- 1,25dl sødmælk
- 2,5dl A38
- 1 æg
- 1 pose frosne blåbær
- Swiss Buttercream merinque
- 5 past. æggehvider
- 225g sukker (1 US cup)
- 1,5 vaniljestang, korn heraf
- ½-1 pose frosne blåbær, optøet
- 1 knivspids salt
- 450g usaltet smør, stuetemperatur
- TIlbehør
- Friske blåbær (til pynt)
- Evt. spiselig glimmer
- Start med at lave dine cupcakes først, så de kan nå at køle ned inden de skal dekoreres med Swiss Buttercream.
- Cupcakes
- Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn (ikke varmluft, da kagerne så hæver skævt).
- Bland de tørre ingredienser godt sammen i en stor skål. Bland derefter de våde ingredienser i en anden skål – pisk sammen til en ens masse. Hæld de våde ingredienser over de tørre og vend dejen forsigtigt sammen til alt melet er vådt.
- Vend forsigtigt posen med frosne blåbær i dejen.
- Put papirforme i en muffin aluform og hæld dejen deri – hæld dej næsten op til toppen for at få store muffins med top på. Bag ved 180 grader i cirka 20-25 min.. Hold øje med dem og tjek kagerne undervejs med en strikkenål eller gaffel – sidder der dej derpå er kagerne ikke færdige.
- Stil dem til side til afkøling.
- Swiss Buttercream Merinque
- Tag kornene ud af vaniljestængerne og bland kornene med noget af sukkeret, så kornene er godt fordelt og ikke klumper.
- Hæld sukker, vaniljesukker, salt og æggehvider i en varmefast skål. Sæt skålen over vandbad og tænd for blusset. Pisk i marengsen indtil sukkeret er opløst og marengsen er varm. Kør lidt marengs mellem fingrene og mærk om sukkeret er helt opløst.
- Tag marengsen af varmen og pisk videre indtil marengsen er helt afkølet og helt stiv – det tager cirka 10-15 minutter. En god ide er, at hælde marengsen over i en køkkenmaskine og piske den her med piskeris.
- Når marengsen er helt afkølet og fuldstændig fast tilsættes smørret lidt efter lidt. Cremen vil skille og blive meget flydende, men pisk endelig videre – den samles igen efter noget tid.
- Hak de optøede blåbær i en blender og tilsæt blåbærene i cremen lidt efter lidt. Smag til undervejs – når cremen har den ønskede smag, så lad være at tilsæt flere blåbær.
- Samlet
- Dekorer de afkølede cupcakes med blåbær Swiss Buttercream med en sprøjtepose (Køb sprøjteposer her) og en stjernetyl (Køb tyller her).
- Pynt kagerne med friske blåbær og evt. lidt spiseligt sølvglimmer.
Læs mere på bloggen om mad, så kig lidt omkring og læs blandt andet om mad til bedre erektion og andre artikler om livstil.